Hvad du ikke vidste om æg

Vidste du FOR EKSEMPEL at over halvdelen af danskerne (56 %) foretrækker ægget blødkogt?

At hvide høns lægger hvide æg, og brune høns brune?

At ét æg indeholder stort set alle de næringsstoffer, vi mennesker har behov for (på nær  C-vitamin)? 

Eller at æggeblommens farve skifter i det naturlige landbrug, fordi den bestemmes af hønens fodder. Vores høns spiser fx efter årstiderne: Om sommeren spiser de mere kløver og om vinteren, får de fx grønkål eller andre årstidsbestemte grøntsager. Derfor veksler farven på blommen mellem gule og orange nuancer. 

 

Læs mere på Politikens ‘Her er alt det, du ikke vidste om æg’ og her på vores site: Myter om æg

Og Det naturlige landbrug

Vi danskere køber flere økologiske æg

Danmark er det land i verden, hvor der sælges den største mængde økologiske varer pr indbygger. Vi  danskere køber flere økologiske fødevarer – tallet er ifølge Danmarks Statistik steget med syv procent bare i periode fra 2010 til 2011.

»Vi ser det som et absolut sundhedstegn, at det er nye varer som for eksempel yoghurt og æg, der går frem. Det er rigtig godt, at danskerne også har fået smag for andre økologiske varer«, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

 

Ritzau og Politiken – læs mere her

Best buddies

Vores høns tilbringer natten side om side på deres siddestang. De passer på hinanden – for i flok er de stærkest. I naturen fyver de vilde høns op i et træ, hvor de sover for natten.
Når solen er opppe, er hønsene ude, og når den går ned, og mørket falder på, bevæger de sig ind for natten.

Verdens bedste reklamefilm

Vi bliver nødt til at nævne denne lille film – fordi selvom det er en reklame, så ramte dens lighed med vores historie os lige i hjertet:

Fortællingen om, at ønske at passe på de dyr, vi spiser.

Selvom afsenderen nok er mere vores modsætning end ligemand – den store mexicansk baserede fastfoodkæde, Chipotle – så tager vi hatten af for deres øh-vi-tog-fejl statement.

http://youtu.be/aMfSGt6rHos

Myter om ægget

Danske æg har samlet de mest udbredte myter om æg. Læs dem her og læs mere på Danske æg – Myter om æg

 

Myten: Æg er dårligt for kolesteroltallet og øger derfor risikoen for hjerte-karsygdomme.

Fakta: Undersøgelser har vist, at selvom æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg/uge, for den raske befolkning, ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Meget tyder på, at kostens indhold af de fleste mættede fedtsyrer og transfedtsyrer påvirker blodets indhold af total- og LDL-kolesterol lige så meget som, eller mere end, kostens indhold af kolesterol.

Myten: Man bør ikke spise mere end 3-4 æg om ugen.

Fakta: For sunde og raske mennesker er der ikke påvist nogen risiko ved at spise op til 7 æg om ugen. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at et indtag på op til 7 æg/ugentligt for raske mennesker øger risikoen for udvikling af overvægt, kræft, hjertekarsygdomme.
Hvis man hører til gruppen af hyper-respondere (dvs. at man reagerer på kostens kolesterolindhold med betydelig stigning i plasmakolesterol), bør man begrænse sit kolesterolindtag til max. 200 mg/dag. Det samme gælder, hvis man har type-2-diabetes, fordi nogle undersøgelser har vist, at et højt indtag af æg i denne befolkningsgruppe er forbundet med øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom.

Myten: Det er sundere at spise æggehviden end æggeblommen, fordi den indeholder mindre fedt.

Fakta: Æggehviden indeholder stort set ingen fedt i forhold til blommen, men til gengæld findes størstedelen af vitaminerne og mineralerne i æg i blommen. Proteinindholdet i blommen er også 50 % højere end i hviden.
Myten: Gravide og ammende skal afholde sig fra at spise æg for at undgå udvikling af fødevareallergi hos barnet.

Fakta: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at risikoen for udvikling af allergi hos børn reduceres, hvis gravide eller ammende mødre afholder sig fra at spise potentielt allergene fødevarer, lige som der ikke er overbevisende videnskabeligt bevis for beskyttende effekt af senere introduktion af allergene fødevarer i børnenes kost. Hovedparten af børn med fødevareallergi vokser fra det inden 6-års alderen.

Kilde: DTU Fødevareinstitut 2011. ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom”

 

Høns har kliker

 

Høns finder ofte sammen i små flokke. Hvordan og hvorfor de lige finder sammen, som de gør, er ikke til at vide. Men de har deres grupper og fælles vaner, som de dagligt gentager. Den lille gruppe på fem (se foto) har for vane at stikke af. De smutter ud af hønsegården mod en lille skov, hvor de holder til, når solen er oppe. Her går de og skraber og klukker. Når dagen så er ved at være omme, smutter de tilbage til de andre høns for at sove på deres pind i stalden.

 

Det er vigtigt for os, at give hønsene mulighed for at udfolde deres instinkter  – og det er bl.a. deres særlige måde at dyrke ‘fællesskabet’ på: Når hønsene ikke trives, går der kludder i gruppedannelserne og de begynder at mobbe hinanden. Det kan ende med, at nogle bliver hakket og skubbet ud af en flok. Man kan altid se på de små grupper, om de trives; hvis de er tilfredse og trygge danner de grupper uden komplikationer.

Læs mere om hønens adfærd: Høns er skovfugle

 

Naturen er væsentlig for hønens velfærd

På vores gård i Hinge lever hønsene i landligeomgivelser. Hver morgen, når hønsene lukkes ud, spadserer en stor gruppe ned til søen og tilbage igen. En anden gruppe har deres yndlings-træ, som de begynder dagen ved.  Det er i det hele taget vigtigt for høns at have naturlige omgivelser, som de kan udfolde deres adfærd i. De er vanedyr og har brug for sunde vaner.

 

Se mere om høns’ adfærd i ‘Høns er skovfugle’