Balance
Vi har altid haft et ønske om, at tingene skal give mening hele vejen rundt – både helt lokalt på vores gård, i butikkerne, hjemme ved spisebordene, i samfundet og i verden. Der skal være en fornuftig balance.
Vores verden i en æggeskal er, at vi gør vores bedste for at give hønsene så naturligt et liv som muligt. Vi høster det korn og grønt, der er på vores marker. Vi bruger hønsenes skov til energiproduktion, vi håndsorterer og pakker selv vores æg. På den måde opfyldes vores store drøm om at få bæredygtighed, dyrevelfærd og økologi ind i en naturlig helhedsproces.
For os er naturlighed, friskhed, oprindelse og ansvarlighed vigtige byggesten. De betyder, at vi helt naturligt bidrager positivt til FN’s verdensmål – en fælles plan om at gøre verden til et bedre sted.
Sundhed og trivsel
Økologi er godt for dyr og natur, men der er også fordele for mennesker. Der er nemlig ikke anvendt skadelige kemikalier i produktionen. Så ved at fjerne dem, nedbringer vi risikoen for sygdomme.
Vores æg kan være del af en sund livsstil, og vi vil gerne bidrage til, at æg bliver en naturlig del af en kost – måske endda med mindre kød.
Ansvarligt forbrug og produktion
Vi har gjort os mange erfaringer ved at drive landbrug på naturlig vis, og vi deler gerne vores viden. Vi vil gerne fremme en bæredygtig udvikling og inspirere flere til at leve et liv i harmoni med naturen.
Vi er meget bevidste om at bruge jordens ressourcer på bedste vis. Derfor opdrætter vi selv vores høns. Vi får den daggamle kylling fra et af de to rugerier i Danmark. De bor i en stald, vi har indrettet til små kyllinger. Foder, vand og siddepinde er indrettet ligesom i hønsehuset. På den måde kan vi sikre, at de er trygge og kender rutinerne, når vi flytter dem til hønsehuset. Det sker, når de er 16 – 18 uger, og vi kender dem og de kender os. Hønen er hos os i hele den periode, hvor den lægger æg. Herefter sørger vi for, at den bliver sendt til slagteri, så intet går til spilde.
I dag er det sådan, at haner fra æglæggerracer bliver aflivet på rugeriet ved klækning – de får aldrig et liv. Det vil vi lave om på! I branchen arbejdes der på kønssortering, men det er svært, fordi det er hønen, der bestemmer kønnet. Derfor kan det først ske, når ægget er befrugtet, og så er det jo en form for abort. Vi prøver at finde en løsning på det, og vi er ret tæt på.
Vores transportbelastning er minimeret, f.eks. ved at kornet kommer direkte fra marken til os, og ikke via et grovvareselskab, og ved at æggene sendes direkte fra os, ikke via pakkeri.
Klimaindsats
Vi er tæt på at være klimaneutrale og med 20 hektar poppeltræer og 25% marker med kløvergræs har vi et samlet stort areal, hvor vi kan binde CO2.
Vi har en meget lav transportbelastning, fordi vi pakker æggene direkte fra stalden, hvor de lægges, og vi leverer direkte til kunderne i klimavenlig emballage. Der er ingen mellemled eller omveje. Vi sparer transport til centralt pakkeri og ressourcer til at pakke æggene ud igen, sortere dem og pakke i bakker.
Vi har et meget begrænset madspild, fordi vi håndterer æggene nænsomt og minimalt.
Vi producerer 75 % af hønernes foder på gården. Det sparer transport, og giver en klimagevinst. Desuden får vi friskere foder, fordi vi undgår den opvarmning, som foderfabrikkerne udfører, der kan ødelægge foderets naturlige sammensætning.
Vi har mange kredsløb, som giver gevinst for både klima og dyr. Den energi, vi bruger på at lave foder til hønsene, får vi faktisk igen. Flere gange om året kører vi gødningen fra stalden ud for at sikre et friskt indemiljø.
Gødningen bliver kørt direkte til et biogasanlæg. Det hønsemøg, vi har afleveret, producerer faktisk naturgas. Desuden får vi afgasset gødning retur. Den gødning er flydende og i en form, så planterne på marken lettere kan optage næringsstofferne. Med det kredsløb får vi reduceret udvaskning og fordampning af næringsstofferne til et minimum – de bliver optaget i planterne, som dermed giver bedre udbytter og mere foder til hønsene.
Livet på land
’Livet på land’ er særligt vigtigt for ”livet på landet”. Naturen er vigtig for hønens velfærd, og derfor giver vi vores hønsefruer så naturlige omgivelser som muligt. Vi giver dem kløver og grønt, som de kan pille og skrabe i. Vi giver dem en skov med træer, de kan klatre i, en sø og bakker til at kagle omkring. Fordi vi tror på, at høns har det bedst, når de får mulighed for at udfolde deres oprindelige adfærd.
Vi giver mere plads til natur. Konkret har vi plantet 20 hektar poppeltræer. Det er natur, der giver hønsefruerne gode rammer at boltre sig i, og det er natur, der binder CO2.
I mere overført betydning har vi forsøgt at flytte naturen ind i vores stalde. De er indrettet, så hønsene kan gøre det, de ville gøre i naturen: Sidde i træerne (siddepinde), lægge æg i mørke ugenerte områder (rederne), støvbade (sand og halm) og skrabe i jorden efter føde (skrabeareal i 90% af stalden).
Hønsene får foder, kridt, skaller, sten (kråseflint), halm og masser af frisk kløvergræs. Græsset høstes frisk hver dag sommeren over, og foderet kværnes helt frisk flere gange om dagen.
Vi gør en særlig indsats for at passe godt på vores natur og dens mangfoldighed. Vi forsøger i det omfang det er muligt og lovligt at anvende hønseracer og kornsorter, der udvider biodiversiteten. I vores markdrift sørger vi for naturlige leversteder til specielt fugle og insekter. Vi deltager i projekter med vådområder, genslyngning af vandløb, og vi arbejder med biodiversitet i vores produktion.