DTU har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller om fund af PFAS i økologiske æg, fra prøver foretaget rundt i DK. Fiskemel menes at være den store synder, og Niels og Grete har været en aktiv del sammen med den øvrige æg branche om at beslutte en udfasning af fiskemel.
Derfor har vi allerede tirsdag ændret vores fodertildeling så fiskemel ikke blev givet til hønerne. Onsdag har vi fået nyt foder uden fiskemel, som vi nu anvender fremadrettet.
Niels og Grete har med øjeblikkelig virkning stoppet anvendelsen af fiskemel i vores foder til hønerne.
Under henvisning til DTU forventes PFAS indholdet i æggeblommerne at være halveret allerede efter 4-7 dage. Vi tager nye prøver af vores æg for at undersøge PFAS niveauerne sidst i næste uge.
Fiskemel er problemet fordi fisk ophober PFAS i leveren. Fisk kan fortsat spises, men undgå leveren. Høns udskiller PFAS i æggeblommen, så derfor har hønerne kun lidt ophobning af PFAS i kroppen.
Vi håber at I vil forsætte med at spise vores æg.
Hilsen
Niels og Grete