Derfor har vi valgt at have æg i flere farver

Vi har fået nye høns i alle mulige farver på gården. Det er høns, der i folkemunde kaldes brunlæggere, grønlæggere og hvidlæggere, høns der ikke er fremavlede til intensiv industriproduktion.

De lægger æg i de farver, der er naturlige for dem; lyseblå, brune, lysegule, hvide eller grønne – ligesom i gamle dage, inden hønen blev et produktionsdyr avlet til intens ægproduktion. Mange har spurgt os hvorfor? Svaret er simpelt – grunden til, at vi havnede her med vores høns på Hinge Søgård, er, at vi vil det naturlige landbrug. Og idéen om mangfoldighed i hønsegården greb vores hjerter. Om den så griber forbrugernes hjerter, har vi endnu til gode at se. For æggene fra vores nye høns er dyrere (de nye høns spiser mere og lægger færre æg :-)), men til gengæld lægger de de smukkeste æg.

Læs mere om Det naturlige landbrug 

IMG_1911

Mangfoldighed i hønsegården

Vi sætter frihed og mangfoldighed højt. Også i hønsegården. Nogle høns er brune andre hvide eller med grønne skær i fjerdragten. Der er forskel på høns, og vi byder vore nye hønsefruer hjertelig velkomne på vores gård. De lægger æg præcis i de nuancer, der er naturlig for dem.

IMG_1914

Fødevareprisen

I 2013 var vi så heldige, at få overrakt Fødevareprisen. Begrundelsen var: “Niels og Gretes økologiske æg blev de heldige vindere af årets fødevarepris for deres nytænkning og historiefortælling omkring deres produktion af økologiske æg” (Læs hele artiklen i Landbrugsavisen). Vi er stolte og glade!

Peter Aalbæk fra Zentropa Film, som var med i dommerkommitteen lagde specielt vægt på, at vi ingen mellemled har; at æggene bliver kørt direkte til butikkerne. Og at vi sætter dyrevelfærden højt!

På andenpladsen kom Slagter Sørensen fra Vestjylland, som ifølge Peter Aalbæk har produceret en pølse med “stor, stor smag”.

Tredjepladsen tog Møn Is, som havde imponeret dommerkommitteen med en god historie mælkens vej fra egne køer til isen.

Da junglefuglen flyttede ind i hønsegården

Det er 7000 år siden, at man begyndte at tæmme hønen og bruge den som husdyr. Inden da var den en eksotisk fugl i den asiatiske jungle. Først godt 5000 år efter, omkring den tid vi fandt jern til at effektivisere landbruget med, kom hønen til Danmark.
Dengang fandtes kun én race: landhønen – (hanen har samme farverige fjerpragt som den asiatiske junglefugl Bankivahanen), men idag findes der over 80 forskellige racer. Små, store, farverige, brune, hvide, sorte osv. osv.
Selvom hønen idag er et husdyr, har den stadig bevaret de instinkter, der i sin tid hjalp den til at overleve som skovfugl. Den er på vagt og flyver, hvis der er tegn på fare. Derfor er det bedste sted at hænge ud i et træ: Det er trygt og uden fare for at blive fanget af et sultent rovdyr
Læs hsitorien om den dag vores høns smuttede på opdagelse i naboens træer: Når hønsene smutter på opdagelse

Høns med tykke ben lægger flest æg

I hønseflokken er tykke ben ikke noget, man behøver gemme under fjerdragten – tværtimod, der er prestige i brede lår! For en høne kan lægge flere æg, jo tykkere ben hun har! Grunden er, at en del af af det kalcium, der er brug for til at lave æggeskallen, bl.a. sidder på benene. Det er forskere ved Linköpings universitet, der har kigget på ikke kun tykke hønse-ben, men også hvordan høns har skiftet udseende igennem historien.

Læs artiklen på Videnskab.dk