Du skal bruge:
15 stks.
Æbleskiverne
- 2 økologiske æg fra Niels og Grete
- 4 dl kærnemælk
- 250 g hvedemel
- 1 tsk natron
- 1 tsk salt
- 2 spsk citronsaft
- Skræl fra en økologisk citron
- 1/2 bundt dild
- Smør til stegning
Fyld
- 200g koldtrøget laks
- 15 friske hindbær
- 200g neutralflødeost
- 1 lille rødløg
- 1/2 bundt dild
- 1 spsk. citronsaft
- salt og peber.
Fremgangsmåde:
Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive i en skål.
i anden skål blandes æggeblommer, kærnemælk, mel, natron, salt, finthakket dild, revet citronskal og citron saft. Rør dejen godt sammen, evt. med elpisker. Vend æggehviderne forsigtigt i dejen.
Kom evt dejen i en sprøjtepose, hvis man bedre kan styre det sådan.
Varm æbleskivepanden op med en lille klat smør i hver fordybning. Når smørret bruser fyldes dej helt til kanten i hvert hul. Når æbleskiven har bagt lidt og fået lidt farve, da tages en tandstik og alle æbleskiverne vendes på højkant. hjælp dejen lidt på vej hvis den ikke løber, bag den anden side. Når den anden side også har fået farve, vendes æbleskiven tilbage sådan at den står på midten så midten kan bage færdig, nu skulle æbleskiven gerne ligne en lille skål med to sider der stikker op, og en hulning i midten. Bag æbleskiven til dejen er størknet. Læg æbleskiverne til side. Fortsæt til der ikke er mere dej.
Rør flødeost, finthakket dild, finthakket rødløg og citronsaft smag til med salt, peber og citronsaft.
Kom flødeostecremen i en sprøjtepose.
Fyld alle hulningerne i æbleskiverne med flødeostecreme.
Rul en halv skive laks rundtom et hindbær så det ligner en rose og sæt den ned i flødeostecremen i æbleskiven. og server.
TIP: Hvis du laver dem i forvejen, da vent med at komme flødeost og laks i. Gør det hele klar, og lige inden servering varmes æbleskiverne 2 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft. Saml her efter æbleskiverne med flødeost og lakserose.
Velbekomme og godt nytår
MADNØRDERI:
Du tænker måske laks og hindbær ??? smager det godt sammen ???
Der til, kan jeg svare ja, og nu bliver det nørdet. Molekylært smager laks og hindbær godt sammen, da smagsmolekylerne for henholdsvis laks og hindbær er hinandens spejlbilledes isomerer. Molekylerne er altså ens men vender spejlvendt af hinanden og smager derfor i teorien godt sammen.
Jeg kan så også bekræfte, at det smager også godt sammen i virkeligheden.