Egg Florentine – Efterårs Version

Denne ret er en klassisk fransk frokost ret med pocherede æg, sauce Mornay og grønkål. At pochere æg er ikke så svært som det lyder og med et par enkle tricks er det lige til at gå til.

Retten bliver normalt lavet med stuvet spinat, men vi har valgt at erstatte spinaten med grønkål, da
grønkålen er i sæson lige nu og smager helt fantastisk i retten.

Prøv og lav retten næste gang du får gæster til frokost eller til en lækker søndagsbrunch. Vi garanterer at
den tager kegler!

Ingredienser til 2 personer

Æg
4 æg
2 spsk. Eddike
2 l vand
Sauce Mornay
100 gram smør
50 gram hvedemel
350 ml sødmælk
50 gram parmesanost
½ tsk. Friskrevet muskatnød
Let stuvet grønkål
Et lille hakket skalotteløg
50 gram smør
200 g skyllet og snittet grønkål
150 ml piskefløde
Til servering
2 skiver groft surdejsbrød
Salt og peber
Lidt ærteskud

 

Fremgangsmåde:

Sauce
Start med at smelte smørret i en gryde ved svag varme. Tilsæt melet under omrøring og rist det igennem i 2
min. Herefter tilsættes mælken lidt ad gangen. Lad saucen koge igennem i 2 minutter og smag til med salt,
peber og muskatnød. Til sidst tilsættes parmesanen og saucen er klar.

Æg
Kog vandet op i en gryde. Kom en smule salt i sammen med eddiken.
Når vandet koger, tages et piskeris og pisk rundt i gryden således der laves en hvirvl. Skru ned på middel
varme, så vandet er lige under kogepunktet. Slå et æg ud i en kop og hæld forsigtigt ægget ned i midten af
hvirvlen, hold øje med at hviden samler sig omkring blommen. Hvis dette ikke sker, kan man tage en ske og
forsigtig skubbe hviden op omkring blommen. Lad ægget blive i vandet i 3,5 min. Tag herefter ægget op
med en hulske og kom ægge over i en beholder med vand. Gentag processen med alle æggene.

Grønkål
Smelt smørret i en gryde ved høj varme. Når smørret er smeltet, kommes løgene i og de sauteres let.
Grønkålen kommes i og svinges rundt i smørret til kålen er faldet lidt sammen. Herefter kommes fløden på
og koges ned til halvdelen. Kålen smages til med salt og peber.

Anretning
Brødet ristes i en smule olie på en varm pande. Hvis du har en brødrister til rådighed kan man med fordel
bruge denne. På brødet kommes den stuvet kål og ovenpå ligges 2 pocherede æg. Æggene dækkes med
sauce og til sidst kommes lidt ærteskud på toppen. Pynt med friskkværnet sort peber.
Velbekomme