Du skal bruge :
Til 2 portioner
- 2 økologiske æg fra Niels og Grete
- En bolle (gerne fuldkorn)
- 2 skiver hamburgerryg/ skinke
- 2 skiver tomat
- 4 asparges
- 2 tsk. mayonnaise
- 1/2 tsk. dijon
- salt og peber
- Hakket persille til pynt
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Bland mayo og sennep.
Skær bollen over i to. Smør bollerne med senneps mayo. Læg en skive hamburgerryg, på hver bolle. knæk enderne af aspargesne og læg to på hver bolle. Læg en skive tomat på aspargesne og lav en lille fordybning i tomaten, tryk ligesom indmaden lidt ned så den laver en slags skål eller hængebro mellem aspargesne.
Del æggene i blommer og hvider. Kom hviderne i skål og pisk dem stive. Hæld forsigtigt blommen ned i tomatskålen uden den går i stykker. Kom de stiftpiskede æggehvider på maden, pas på at blommen ikke flyder ud. Drys med salt og peber.
Kom de højtbelagte boller på et ildfastfad og sæt dem i ovnen 6-8 minutter. Til hviden bliver gylden.
Drys med persille og spis med det samme, med kniv og gaffel.
velbekomme