Du skal bruge: 

Dejen

  • 2 økologiske æg fra Niels og Grete
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g smør
  • 25 g gær
  • 50 g sukker 
  • 500g hvedemel, måske lidt mere
  • 2 tsk vaniljesukker 
  • 1 tsk salt 

Lakrids brombær

  • 200g frosne brombær 
  • 200g sukker 
  • 2 tsk lakridspulver 

Vaniljecreme 

  • 2 økologiske æg fra Niels og Grete
  • 4 tsk vaniljesukker 
  • 60 g sukker 
  • 4 spsk majsstivelse 
  • 6 dl sødmælk

Øvrige ingredienser 

  • 100g marcipan
  • 1 sammenpisket økologisk æg fra Niels og Grete  til pensling
  • Flormelis 

 

Fremgangsmåde:

 

Dejen 

Varm mælken i en gryde til ca. 40 grader. Tag gryden af varmen og smelt smøren i mælken.
Smuldre gæren i og rør rundt. 

Bland 150g mel med salt, sukker og vaniljesukker.
Tilføj æggene og den lune mælk til de tørre ingredienser og rør godt. Tilføj resten af melet lidt adgangen. Tag dejen ud af skålen og ælt den på bordet.
Ældt dejen i ca 10-12 minutter. Til det er en god samlet og smidig dej. den må gerne være en lille smule klistret men ikke mere end at du godt kan få den af bordet.
Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve i 45 minutter under et rent viskestykke.

lakrids Brombær 

Kom de frosne brombær i en gryde, med en spsk vand og en spsk af sukkeret. Når bærerne er tøet, og der har dannet en smule væske i bunden, tilsættes resten af sukkeret og lakridspulver. Lad det koge ind, til en tyk marmelade konsistens. Gør en skål med en sigte klar.
Lige inden den brander på, tages gryden af varmen, og
grydens indhold hældes  igennem sigten. Du skal bruge både bær og væske. Stil det til side og lad det køle af. 

Vaniljecremen  

Pisk vaniljesukker, sukker, æg og majsstivelse sammen til en luftigmasse i skål.
Varm mælken i en  gryde til 60 grader. Hæld mælken i en tyndstråle ned i skålen mens der piskes.
Hæld skålens indhold ned i gryden og kog under omrøring til cremen har den perfekte konsistens, og bobler ligesom lava. Tag gryden af varmen og lad cremen køle ned.  

Udformning af fastelavnsbollerne 

Rul dejen ud og skær den i 8×8 cm firkanter.
Skær et tyndt stykke marcipan og læg på midten af hver firkant. 
Kom så en tsk. creme, en tsk. bær og en tsk. af saften fra bærerne som forhåbentligt er blevet stift,
(hvis ikke da undlad dette)  i midten af firkanten oven på marcipanen.

Saml hjørnerne ind mod midten tryk med tommel og pege, samlingerne hele vejen op. Fold næste hjørne op og tryk samlingerne. Gør dette ved alle fire hjørner. Saml så de fire nye hjørner på midten og tryk dem godt sammen.
læg bollen med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til der ikke er mere dej. Lad bollerne hæve tildækket i 30 minutter. Pensel fastelavnsbollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn på 175 grader i 15 minutter 


Hvis du ikke har brugt væsken fra bærerne i fyldet, eller hvis der er noget til overs, brug det da i glasuren og bland  den frasiede brombær væsken med flormelis, til den har en god stiv glasur konsistens.
Pynt de afkølede fastelavnsboller med brombær glasur.
Ellers lav en portion lakrids brombær mere og lad den ikke koge helt ind, men bare tykne. si væsken fra og brug den i glasuren.

Tip: hvis der er mere tilbage af bær og væske efter du har lavet glasur bland da bær og væske sammen og brug den som syltetøj, den er vildt god til en oste mad.

Server dine lækre fastelavnsboller med stolthed og en kop kaffe.