Du skal bruge:
til 4 personer
- 5 økologiske æg fra Niels og Grete
- 400 g spaghetti
- 300 g bacon i tern
- 200 g fintrevet parmesan
- 1,5 dl kogevand fra pastaen
- Frisk kværnet peber
- Frisk timian til servering

Fremgangsmåde:
Kog spaghettien al-dente, det skal koge lidt på panden også, så tag spaghettien op lige inden den er helt færdig.
Steg baconternene sprøde, på en stor pande.
Pisk æggene sammen i en skål med en gaffel, tilsæt parmesan og godt med kværnet peber.
Når baconen er sprød, kom spaghettien direkte fra gryden over i panden, med en tang eller pastaske, så noget af pastavandet kommer med på panden. Gem pastavandet.
Tag en dl af det varme pastavand og pisk i æggemassen.
Rør spaghettien godt rundt i fedtet på panden. Tilsæt 0,5 dl af det varme pastavand.
Skru blusset ned på svag varme.
Tilsæt æggemassen til spaghettien. vend pastaen godt rundt i den cremede æggemasse. Vend det rundt til æggemassen tykner og sætter sig godt rundt om speghettien. ca 2-4 minutter.
Server med rigeligt friskkværnet peber og frisk timian.
– Velbekomme