Du skal bruge:

Kofta: 

  • 1 økologisk æg fra Niels og Grete
  • 1 løg
  • 3-5 skiver syltede stærke jalapenos
  • 3 cm frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld friske koriander
  • 1 dl finvalset havregryn
  • 1 tsk. garam masala  (kryderri)
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 500g hakket oksekød

Masalasauce:

  • 5 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. rose paprika
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk. garam masala
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 dl vand
  • Olie til stegning

Pynt: 

  • 3 økologiske æg fra Niels og Grete
  • 1 håndfuld koriander
  • Naanbrød

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Start med kofta.
Skær løget i tern. Kom alle ingredienserne til kofta, undtagen kød og salt i en foodprocesser og blend det hele godt sammen.

Rør kød og salt sammen. Bland derefter den blendede masse i kødet og rør farsen godt sammen.
Form farsen til torpedoformede frikadeller. Kom koftaerne på en bageplade med bagepapir, bag dem 10 minutter.

Kog æggene, 7-8 minutter.

Begynd på masalasaucen. Pil og hak løg og hvidløg. Steg løgene i en dyb pande eller wok med olie til de bliver klare.  Tilsæt alle krydderierne, rist dem hurtigt af, uden at brænde på. Tilsæt dåsen med hakkede tomater, fyld dåsen helt med vand og tilsæt dette.
Lad saucen simre i 15 minutter. Blend saucen med en stavblender. 
Kom kødbollerne op i saucen og læg låg på. Lad det simre 35 minutter.

Pil og del æggene i kvarte.

Varm naanbrød.

Server kødbollerne med masalasauce, kvarte æg, koriander og naanbrød.

– velbekomme