Du skal bruge:
Så skal der gøres klar til påskefrokost
- 15 økologiske æg fra Niels og Grete – gerne small eller medium
- Skallerne af 3 rødløg
- En spsk. rødbedevand og en skive syltet rødbede (kan undlades)
- 1 dl salt
- 2 L vand
Fyld
- 2 spsk. grovkornet sennep
- 2 spsk. Dijonsennep
- 2 spsk. Sabal oelek eller tabasco
Pynt med
- Karse
Fremgangsmåde:
Kog æggene i 20 minutter, ja du så rigtigt, 20 minutter.
Kog samtidig en gryde med vand, salt og løgskaller op. Tilføj evt. rødebede. Dette er bare for farve.
Si væsken i en kande, stil i køleskabet.
Køl æggene ned.
Knus skallen på æggene ved at slå dem ned i bordet og rul dem forsigtigt. Læg æggene ned i et sylteglas.
Hæld den afkølede løg/salt væske over æggene, så alle æg er dækket.
Lad æggene trække mindst et døgn.
Til servering blandes de to slags sennep og chilipasten.
Pil ægget, og halvér det, tag forsigtigt blommen ud og fyld hullet med sennepsblandingen, læg blommen tilbage i ægget. Pynt med karse og spis det halve æg i en mundfuld og drik en snaps til.
Velbekomme.