Du skal bruge:
- 2 Økologiske æg fra Niels og Grete
- 125g mandler
- 80g sukker
- 180g hvedemel
- Kornene fra 1 vaniljestang eller en tsk. vaniljepaste
- 100g blødt smør
- En sprøjtepose og en stjernetyl med et mellemstort hul.
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Kog vand op og smut mandlerne.
Tør mandlerne i et viskestykke.
Kom de tørre mandler op i en blender eller en foodprocesser, blend til det bliver en ensartet tykmasse.
Kom mandelmassen i en skål og tilsæt de andre ingredienser. Saml dejen ved at ælte kort til dejen er en ensartet klump. Ælt ikke for meget.
Kom dejen i sprøjteposen og sprøjt dejen ud i fine ringe på en bageplade med bagepapir.
Kom bagepladen i ovnen. Bag vaniljekransene 5 minutter se til dem.
Min ovn bager skævt så efter 5 minutter vender jeg bagepladen og giver dem yderligere 2 minutter. Når alle er blevet fine og gyldne tages vaniljekransene ud og køler af på en rist.
Kom de afkølede vaniljekranse i en kagedåse med lidt bagepapir og server den til at alle lejligheder.
* Tip du kan også erstatte mandlerne med 100g mandelmel hvis du har det.